350
En gammel Neger, som reiser undertiden til St.
Croix, har sagt mig, at J er kommen der til
Øen, og det første Ønske, som jeg giorde, var,
at jeg maatte blive solgt til Eders Herre, om det
og var den værste paa hele Landet. Jmidlertid
har jeg lært at male nogle Caracterer, og den gamle
Neger har lovet, at han vil forelæse Eder hvad
jeg skriver.
Da jeg havde forladt Eder og blev ført
ud paa Skibet, var der intet saa forskrækkeligt
til, at jeg jo troede, at det kunde møde mig;
thi hvad andet skulde jeg vel vente af Fremmede,
som havde kiøbt mig, jeg som var vant til at see
en Neger opædes af en anden, og Børn at sælges
af deres egne Forældre. Eders Taarer, Eders
Bedrøvelse var det eneste, som jeg forundrede
mig over; og ligesom det aldrig faldt mig ind at
tvivle, at jo min Fader havde Ret til at giøre
med mig alt hvad han vilde, saa troede jeg det
samme endnu mere om de Folk, til hvilke han
hevde solgt mig. Den første Tanke, som faldt
mig ind, var, at de vilde æde mig; thi hvortil,
tænkte jeg, skulde disse Folk, som i alle Ting ere
saa meget klogere, som de ere værre end vi, bruge
en Neger, som ikke har lært noget af deres Kon¬
ster, og som ikke engang forstaaer, hvad de sige:
Denne Tvivl blev først opløst, da jeg kom her til
Landet.
