59!
Den nye Herre, til hvilken jeg blev solgt,
overleverede mig til en gammel Neger, som han
havde sat over sine Slaver? Siden denne var
min Landsmand, haabede jeg, at vi skulle kom¬
me vel til rette; men min Glæde fik snart Ende.
Han handlede mig endnu værre end Europæerne,
og naar jeg undertiden bad min Plager, at han
dog vilde have Medlidenhed med en arm Slave,
som var hans Landsmand, svarede han, at han
var en Christen, og havde intet mere tilfælles
med saadanne forbandede Mennesker.
Jeg fik Lyst til at vide, hvad det var for
Folk, som han kaldede Christne. Deres Vil¬
kaar, tænkte jeg, maae være bedre end vores,
og siden han er det, kan jeg maaskee og blive det.
Den første gang jeg spurgte derom, fik jeg ikke
andet Svar, end at jeg var for dum til at be¬
gribe det. En anden gang, da han syntes at
være lidt bedre sindet imod mig, fortalte han mig
forunderlige Ting om disse Folk. Saa meget
som jeg kunde begribe deraf, var Meningen denne:
at der var en stor Herre oppe i Himmelen, som
havde sat de Christne over alle andre Folk, lige¬
som hans Herre havde sat ham over mig; at alle
de, som ei vare Christne, havde intet got at vente
af denne Herre, og ingen Ret til at klage over
de Christne, om de end nok saa meget pinede dem;
thi, sagde han, vi kunne aldrig giøre Eder saa
