399
allerførste Samtale ganske andre Begreber om
Christendommen. Han forsikrede mig, at den
store Herre, som de Christne tilbede, var Kier¬
lighed selv; at der hos ham var ingen Persons
Anseelse, ingen Forskiel imellem Tiener og Her¬
re, Hvid eller Sort; at han havde sendt sin eneste
Søn til Verden for at lide al den Straf, som
det hele menneskelige Kiøn havde fortient med
deres Synder; at denne hans Søn havde præ¬
diket alene om Kierlighed, og ikke givet de
Christne andre Befalinger end denne: at de skulle
elske Gud over alle Ting og andre Mennesker
som dem selv. For dem, sagde han, som saa¬
ledes troe og elske, har han beredt en evig og
ubeskrivelig Lyksalighed efter dette Liv, og for dem
alene, som modvillig og indtil Enden foragte saa
kierlige Tilbud, har han beredt ligesaa ubeskri¬
velig en Straf. Ved denne korte Tale følte jeg
ganske andre Bevægelser hos mig. Jeg fandt
noget deri, som jeg billigede uden ret at vide,
hvorfor. Jeg tænkte paa Eder, min Moder;
Dersom denne Herre i Himmelen, sagde jeg ved
mig selv, elsker alle dem, som elske ham, uden
at giøre Forskiel imellem Hvid og Sort, da bli¬
ver min Moder vist nok lyksalig; Vare alle
Christne saadanne Folk, tænkte jeg, da var det
got at være deres Slaver. Jeg ønskede i det Øie¬
blik ikke meere at blive frie, jeg forlangte kuns at
