301
holdt til Menneskene, paa den Tid, da han stif¬
tede det første Selskab af Christne i Verden. Jo
mere han læste deri, desmere blev jeg overbeviist
derom, at Hoved=Summen af den hele Lærdom
var Kierlighed, ja en Kierlighed, min Moder!
som overgaaer langt alt hvad vi kalde Kierlig¬
hed; Hos os elsker ingen Fader saaledes sine
Børn, ingen Broder saaledes den anden. Jeg
kunde nu ikke meere begribe, hvorledes de Christne
kunde troe et Ord af alt, hvad der staaer i denne
Bog. Jeg undrede mig endog derover, at vore
Herrer tillode denne Mand at lære os saadanne
Ting, som ikke nyttede til andet, end til at giøre
dem selv og deres hele Opførsel endnu mere af¬
skyelig i vore Øine. Kan J vel troe, min kiere
Moder, at disse Folk, som øve saa megen Grum¬
hed mod andre, og udstaae selv saa mange Far¬
ligheder alene for at samle det gule Støv, som
ligger paa Bunden af vore Floder, og i hvis
Besiddelse de sætte al deres Lyksalighed? Kan
J troe, siger jeg, at disse Folk lære efter denne
Bogs Jndhold: at man ikke skal sørge for den
Dag i Morgen; at man ikke skal samle Liggen¬
defæe paa Jorden, som Rust og Møl kunne for¬
derve, og Tyve igiennembryde og stiele, og at
saa vanskeligt som det er, at drage et stort Reen
igiennem et Naale=Øie, saa vanskeligt er det og
