304
Lyksalige, svarede han, men deres Lyksalighed
bestod ikke i Rigdom og Magt. De havde den
samme Skiebne, som deres Store Lærer, at blive
forfuldte af onde Mennesker, som da levede i
Verden. Han beskrev mig disse Forfølgelser,
og jeg maae tilstaae, at alt, hvad den elendigste
Slave lider, er kuns lidet mod det, som disse
Mennesker have udstaaet, og i alt dette vare de
glade, som man kan see af deres Breve, hvoraf
han forelæste mig nogle Stykker. Jeg er tre
gange yuostrøgen, siger en af de ypperste iblant
dem, en gang stenet; Jeg har tee gange nok
Skivbrud; Jeg har udstaaet Arbeide og
Møie, Vagt, Hunger og Tørst, Kuld og
Nøgenhed, og i alt dette, siger han, er jeg
vel tufreds. Denne indvortes Trøst, sagde
den Chriftne Lærer til mig, som kommer af
Haab om et bedre Liv, er den rette Lyksalighed,
som den himmelske Konge, hvis Rige ikke er af
denne Verden, tilbyder alle, som troe hans
Forsættelser og giøre hans Villie, enten de ere
Slaver eller Herrer, Tienere eller Frie, Rige¬
eller Fattige. Denne Lyksalighed er saa stor, at
de første, Christne, blant hvilke vare mange
Slaver, hvis Vilkaar ikke vare bedre end Eders,
ikke ængstelig søgte at forlade deres Stand. De
vare midt i deres Baand og Trængseler mere
fornøiede end deres tyranniske Herrer, og saa¬
