305
danne gode og lyksalige Folk vare alle Christne,
saa længe de bleve forfulgte og foragtede i
Verden.
Hvor selsom end denne Tale forekom mig
i Begyndelsen, fandt jeg dog i denne Mands eget
Exempel noget, som giorde den rimelig. Skulde
J troe, min kiere Moder, at denne Mand, som
underviser andre i Christendommen, og som fast
er den eneste, der lever efter de Christnes Lær¬
dom; at denne gode Mand just er en af de fat¬
tigste og mindst agtede her paa Øen? De fleste
Herrer ere vrede paa ham, og sige, at han for¬
fører og forderver deres Slaver, at han er en
stræng, myndig, knarvurren og egensindig Mand,
og dog er han altid kierlig og vel fornøiet; Men
han drikker og spiller ikke med de andre, og han
foreholder dem engang om Ugen deres Feil.
Men siden de Christne, sagde jeg videre
til ham, som nu ere i Verden, ikke leve efter
deres Lærers Regel, hvorfor ville de da bære hans
Navn? Hvorfor kalde de sig Christne? Hvorfor
foragte de andre, som ikke bekiende sig til en Lær¬
dom, som de selv foragte? Siden det er bleven
en Ære-Titel, svarede han, med hvilken man
har forenet adskillige verdslige Fordeele, er Verden
bleven opfylt med saadanne Mund Christne. De
fleste Slaver, som lade sig døbe, giøre det alene
for at blive frie; og jeg maae derfor tilstaae, at,
