260
hvor gierne jeg end under Eder alt got, ønskede
jeg dog meget, at denne Skik, hvorved nogle
blive slette Christne, og andre hindres fra at blive
det, ikke var indført. 2 -
J det samme kom min Herre tilligemed
hans gamle Slave; Denne, som havde merket,
at hans Herre var forbittret, fordi jeg talede med
Præsten, opsøgte strax en anden ringe Anledning
til at straffe mig, han pryglede mig saa forskræk¬
kelig, at jeg laae halv død for hans Fødder.
Præsten kunde med alle sine Forbønner intet ud¬
rette. Min Herre bebreidede ham endog, at han
søgte at forføre en Slave, som havde kostet ham
mange Penge. Det er ikke min Leilighed, sagde
han, at kiøbe en Slave i Dag, for at giøre ham
frie i Morgen, og andet søge disse Hunde ikke ved
at blive Christne. J veed ikke, hvad der stikker
i en Neger; De ere ikke Mennesker, men Bæ¬
ster, hos hvilke man udretter mere ved Prygl end
ved en Prædiken. Dersom den Skik skal vare
længe, at vore Præster ville blande sig i Ting,
som ikke angaae dem, og som de ikke forstaae,
skulde vi tilsidst ingen Slaver beholde paa Lan¬
det, og Sukkeret skal blive saa dyrt, at den hele
Handel gaaer over Styr. - -- Men han blø¬
der sterk, sagde han til den gamle Slave, veed
du ikke, hvad han har kostet, og at jeg har mere
