371
og i de borgerlige Forretninger selv det Liv og den
Styrke, som en god Orden i Krigsmagten giver
den endog midt i Freden.
Denne Orden beroer, ligesom Fuldkæm¬
menheden af alle Indretninger i Staten, ikke ale¬
ne paa Regieringens Viisdom, men og paa Fol¬
kets Tænkemaade, og paa visse almindelige Grund¬
regler, uden hvilke Lovene alene ikke fuldkom¬
men kunne opnaae deres Hensigter. Et Folk,
som i mange Aar har havt Fred, og som er saa
lykkeligt, at det ikke af sin egen bedrøvelige Er¬
farenhed er overbeviist om Krigsstandens Nød¬
vendighed, er let tilbøielig til at ringeagte en
Stand, som de holde unyttig i Freden, og i hvil¬
ken, efter Verdens nærværende Forfatning, nød¬
vendig maae være mange onde og slette Folk. Naar
denne Tænkemaade bliver almindelig, giør den
en dobbelt Skade. Den beste Deel af Folket,
de, som have meest Formue og Opdragelse, skyer
en Stand, som baade er saa nødvendig for Sta¬
ten, saa ærværdig i sig selv, som just allermeest
trænger til saadanne Folk, som have Formue og
Følelse af Ære; og de andre, som begive sig i
Krigsstanden, blive ved deres Medborgeres For¬
agt og ukierlige Medhandling enten forbittrede
eller nedslagne. Begge Dele ere ofte hos saa¬
dant et Folk Aarsag til de Laster, som udøves i
Krigsstanden, og hvormed deres Medborgere
