312
undskylde den Koldsindighed, som de vise mod en
Stand, i hvilken man finder endog hos den ge¬
mene Mand megen Følelse af Ære.
For at betage mine Landsmænd af den ei¬
vile Stand disse Fordomme, har jeg bestemt det¬
te Blad til at bevise den Nytte, som Krigsmag¬
ten giør, endog midt i Freden, og hvor agtbar
derfor en god Krigsmand bør være i sine Medbor¬
geres Øine, endog naar en Stat var saa lykke¬
lig, at den i hele Aarhundrede aldrig brugte sine
Folk uden for Landet. Jeg vil ikke engang tale
om den Uvished, i hvilken en Stat i den Hen¬
seende altid befinder sig, og hvor fornødent det
af denne Aarsag er, midt i Freden at tænke paa
Krigen; dette er saa ofte sagt af andre, at jeg
ikke vil igientage det. Det er den Nytte, som
Krigsstanden giør Staten umiddelbar og midt i
Freden selv, om hvilken jeg her vil handle.
Der er altid i en Stat en Hob af fordær¬
vede Mennesker, som Religionen og Lovene alene
forgieves søge at forbedre. Dersom Opdragelsen
er saa betydelig en Forretning i Staten, og saa
værdig en Frugt af Videnskabernes Dyrkelse,
skulde det da være en mindre ærværdig Forretning,
at bringe den fordærvede Hob, hos hvilken Op¬
dragelsen er bleven forsømt, eller ikke har udret¬
tet alt hvad den burde, tilbage til saa megen Or¬
den og Diseiplin, at den, i Stedet for at for¬
