314
sig saa lidt om sig selv, som en Soldat ofte giør,
og som dog ikke altid kan behandles med den yder¬
ste Strenghed, af Frygt for, at de skulde løbe
bort; mon det skulde være en liden Forretning at
regiere dem, og at bringe dem til den fuldkomne
Orden, som Krigsdisciplinen udkræver? Og de
Personer, som havde besynderlige Gaver til saa¬
dant et Embede, skulde de ikke være nyttige, skul¬
de de ikke fortiene en besynderlig Høiagtelse, end¬
og midt i Freden?
Dersom man vil igiennemgaae vore civile
og geistlige Embeder, endog dem, hvortil man
ikke bruger Vicarier, Capellaner og Fuldmægti¬
ger, hvor mange skulde der da vel findes, hvor¬
til der behøvedes større Egenskaber? Maaskee,
naar vi undersøgte Grunden til Borgerstandens
Hovmod, skulde vi finde, at den ikke var grun¬
det saa meget i Fortrin af Embedernes Vigtighed,
og den Nytte, som de indbringe i Staten, som
deri, at vore civile Embedsmænd have bedre Jnd¬
komster, ikke saa mange Bekostninger at giøre
paa deres Klæder, ikke saa stor Besværlighed i
at regiere deres Underhavende, ikke saa møisom¬
meligt og uroeligt et Liv, at de ikke saa ofte nødes
til at flytte fra et Sted til et andet, at de altid
kunde blive hiemme hos deres Koner, og at de
for alle disse Aarsagers Skyld kunde giøre fordeel¬
agtigere Partier end Folk af Krigsstanden.
