38)
dømme om Videnskaberne, bør man skille Mis¬
brugen fra Brugen. Der er Pedanterie baade
i Philosophien og de Skiønne Videnskaber, og
man kan uden at vanære nogen af disse Viden¬
skaber, laste det saa meget man vil. Man kan
laste et Academisk Strids-Skrift og en Kloster
Dispyte, ligesom man laster en slet Ode og en
slet Tale, uden derved at giøre den sande Phi¬
losophie eller de Skiønne Videnskaber nogen
Afbræk.
De Skiønne Videnskaber blive vel altid
desuagtet ærværdige i deres Øine, som betragte
dem saaledes, som alle fornuftige Folk i Verden
have betragtet dem, ikke som Videnskaber, der
beskaae i en Grammatik og Glose=Bog, men som
et Middel til at giøre vigtige Sandheder fattelige
for Forstanden, til at bøie Villien, til at dæmpe
og opvække Sinds=Bevægelserne. Og hvortil
har man vel brugt denne Konst?, Til at stave,
rime, giøre nye Ord, eller til at foredrage Sand¬
heder, som oplyse os om Menneskets og Borge¬
rens Pligter? Til at udrydde af Videnskaberne
baade den pøbelagtige Vankundighed og det lærde
Pedanterie, til at give de Videnskaber, som lære
os at kiende Gud, Mennesket og Verden, nye
Klarheder og Yndigheder, til at behandle Histo¬
rien saaledes, at den ikke bliver et blot Dag¬
Register, men en behagelig Skole for Dyd og
