380
Klogskab, til at vise Dydens Behageligheder,
og giøre Feil mod Velanstændigheden latterlige
paa Skuepladsen, til at forestille Uskyldigheden
og Sødheden af Hyrde=Levnet, til at prise store
Gierninger i Helte-Sange. Er det ikke til disse
Ting, at Veltalenheden har været brugt til alle
Tider og af alle dem, hvis Verker fortiene at
kaldes Skiønne? Og ere disse Ting vel saa ringe,
at de ikke fortiene engang at sættes i Ligning med
det, som Mathematiken har udrettet i Verden?
Med den Konst at bygge store og beqvemme Hu¬
se, at maale Jorden, at beregne Stiernernes
Størrelse, Afstand og Løb. -- Jeg tilstaaer
alle disse Ting deres store Nytte i den Tilstand,
i hvilken vi leve; men er Nytten af hine derfor
desmindre, og dersom vi maale begge Videnska¬
bers Vigtighed efter deres sande Nytte, d. e. efter
deres Jndflydelse paa Menneskets virkelige Lyk¬
salighed, hvor vanskeligt skulde det da ikke blive
at bevise de Videnskabers Fortrin, som fornem¬
melig gaae ud paa at forøge vore Beqvemme¬
ligheder?
De Skiønne Videnskaber, siger man, ere
komne ind i Verden paa en Tid, da Laster og
Overdaadighed havde taget Overhaand; lad det
være saa, denne Jndvending giver dog aldrig
Mathematiken noget Fortrin, fra hvilken Side
man end betragter den. Jeg vil ikke tale derom,
