588
maatte man give de Sandheder, som handlede
om Pligterne, en besynderlig Styrke. Det na¬
turlige, enfoldige og uskyldige rørte ikke meere;
Man maatte opfinde bevægende Grunde, som
gjorde stærkere og dybere Jndtryk i Jndbildnings¬
Kraften; Man maatte lære Menneskene at søge
i Pligterne mod det Almindelige det store, det
ædle, det henrykkende, som Konsterne lærte dem
at søge i Egennytte og Sandsernes Forlystelser.
Da disse indførte Rigdom og Beqvemmelighed i
Verden, blev den nøgne Dyd foragtet. Velta¬
lenheden og Poesien maatte derfor give den lige¬
saa prægtig en Klædning, som den, hvilken Kon¬
sterne havde lært os at væve af Ormenes Spind.
Dette var, de Skiønne Videnskabers Arbeide.
Var det Tidernes Overflødighed, var det Ulig¬
heden i de menneskelige Vilkaar og Regenternes
Gavmildhed, som gav nogle Lærde Tid og Leilig¬
hed til at opofre dem til saadanne Arbeider, har
da Mathematiken, have Konsterne ikke havt den
samme Oprindelse? Og hvem fortiente meest at
belønnes enten den Bygmester i Rom, som giorde
Planen til Neronis Huus, eller Seneca, som med
saa stor Bestandighed prædikede Dyden hos et
fordærvet Folk, Kunde Veltalenheden endnu i
vore Tider danne saadanne Borgere, hvad behø¬
vede Menneskene da meest, gode Talere eller gode
Bygmastere.
