389
Dette kan være nok om Nytten. Hvad
Vanskeligheden angaaer, da kunde der og siges
meget til de Skiønne Videnskabers Fordeel. De
Herrer Mathematiker tale idelig om de høiere
Sielens Kræfter, om de rene og fine Begreber,
som ere uddragne af det sandselige? Men lad
dem komme uden for Geometrien og Algebra, til
de Practiske Dele af deres Videnskab. Hvor
mange Begreber i et Kreatur, der er saa sand¬
seligt som Mennesket, kan kaldes reene? hvor
meget have vi af det, som vore Methaphysiker
kalde Intellectim purum? Maaskee Begre¬
bet om en Mathematisk Punkt og Linie? Neppe
nok. Ere der fine, ere der høie Begreber til,
da ere det vel de, som vi fornemme ved at give
agt paa Sielens Virkninger og Bevægelser, og
hvem har bragt det videst i at udtrykke dem, vore
Mathematiker eller vore Talere og Poeter? Men
at man ikke skal troe, at disse Tanker ere nye, vil
jeg ende min Betragtning med det, som Cicero
siger i hans Bog de Gratore om Veltalenhe¬
dens og de Skiønne Videnskabers Vigtighed.
Det er en Videnskab, siger han, som indbe¬
fatter mange Ting. Foruden et skiøntsomt
Valg af Tanker og Ord, udkræves dertil en
Kundskab af det menneskelige Sind og Hierte,
en Gave til muntre og skiemtsomme Jndfald,
en Lærdom, som er samlet med Valg og Smag,
