391
Hvad mig angaaer, sagde jeg tilsidst, da
kan jeg gierne forlade dem, som af Nidkierhed
for en Videnskab, i hvilken de besidde virkelige
Fortienester, fornærme en anden, og naar den
første Fortrydelse er forbi, ærgrer jeg mig kuns
over den Pøbel, som findes overalt baade i den
Store og Lærde Verden, og som uden at giøre
noget selv, fornøier sig over saadanne Tvistighe¬
der alene, fordi de i Lærde Folkes Svagheder
finder altid noget til at undskylde deres egen
Vankundighed.
No. 91.
Mandagen, den 30 Novembr. 1761.
A¬
lle Mennesker ville være lyksalige, og dette
Ønske er saa oprigtigt, at vore Geistlige og
Moralister sandelig giøre deres Læsere og Tilhø¬
rere Uret, naar de sige, at de ville være ulyksa¬
lige. Religionen, den sunde Fornuft og en
lang Erfarenhed i Verden har og oplyst de fleste
Mennesker saa meget, at de begribe, at Lyksalig¬
heden bestaaer ikke i de udvortes Tings Besiddel¬
se, men i den Virkning, som de giøre paa Sin¬
