392
det; at de samme Ting ikke giøre de samme Virk¬
ninger hos alle, og at en derfor kan være mis¬
fornøiet i Rigdom, en anden fornøiet i Armod.
Alle disse og mange flere Ting vide vi, og der
ere dog saa faa fornøiede og lyksalige Mennesker
til, endog blant dem, som vide allermeest; Ja
jeg tør sige iblant dem, som have den beste Vil¬
lie og de ypperligste Forsætter. Hvad er da vo¬
res Moral? Vores Theorie? Hvad er Nytten
af vore Videnskaber? Vore Erfaringer? Blive
vi derved ikke lyksaligere, hvad vinde vi da?
Disse Jndvendinger, som Passionerne saa
tit giøre mod Fornuften, og Fornuften mod Re¬
ligionen, disse Jndvendinger er det, som behøve
at besvares. Lyksalige ville vi alle være, og vi
vide næsten alle, at Lyksalighed bestaaer i Sin¬
dets Roe; men hvorfor undflyer denne Lyksalig¬
hed ofte dem, som søge den allerfornuftigst? Jeg
spørger ikke, hvorfor en dydig Mand er fattig
og foragtet, hvorfor en Lastefuld er æret og rig?
Dette Spørsmaal kan enhver opløse. Jeg spør¬
ger ikke, hvorfor den stolte, den gierrige, den
uretfærdige, den underfundige, den vellystige
Erast har mere Jndkomster, større Rang, et
bedre Bord og et prægtigere Huus, end den yd¬
myge, nøisomme, retfærdige og oprigtige Ariste,
som hverken heftig begierer disse Ting, eller kun¬
de overtale sig til at giøre det mindste nedrige
