406
nok, at Mandfolkene sætte saa høi Priis paa dem
selv, at Fruentimmeret maa kiøbe disse Slaver
til at blive deres Mænd; men naar de nu blive
det: - saa elsker en Mand i Europa, som veed
at leve, alle Fruentimmer meer end sin Kone. -
En Tyrk derimod seer ikke andre end sine Slavin¬
der; Hans beste Selskab er i hans Serail. Det
er i Omgang med sin Kone og sine Børn, at han
nyder al den Fornøielse, som en artig Mand i
Europa søger uden for sit Huus, og som han
skammede sig ved, at finde i Selskab med sin
Kone og Børn.
De Europæiske Mandfolk opofre gemeen¬
lig den første Kierlighed til de Fruentimmer, som
de foragte. De tilbede de Vittige af Stolthed;
De forføre de Skiønne af Forfængelighed, og de
gifte sig endelig af Gierrighed, naar de ikke meere
ere i Stand til at elske.
De ere endog dristige nok til at undskylde
denne Ringeagtelse, som de vise mod Kiønnet.
En Kone, sige de, koster i Europa mere at un¬
derholde end ti i Tyrkiet. Al Pragten kommer,
i vores Deel af Verden, af den Frihed, som
Fruentimret har, til at lade sig see i Selskaber.
Er det da ikke billigt, at de bringe selv Midlerne
med sig? J de Østerlandske Stater, hvor Fruen¬
timret og deres Børn ere indsluttede, og hvor
de anvende Tiden paa at bede og sye, koster en
