401
Kone, med første Jndkiøb, og et heelt Aars Un¬
derholdning, ofte ikke saa meget, som de Anstal¬
ter, der behøves i Europa, førend en Brud kan
lade sig see.
Hvor lykkelige ere ikke vore Europæiske
Mænd, at et Kiøn, som dog har saa stor Magt
i vores Deel af Verden, ikke tænker paa Midler
til at hævne den Uret, som Mandfolkene giøre
dem, og som de skiule under saa mange hykkelske
Tilbedelser. De ere saa fromme, at, om man
end gav dem disse Midler i Hænderne, ved hvilke
de kunde nøde det andet Kiøn til at vise dem den
tilbørlige Høiagtelse, skulde de dog neppe have
Hierte til at sætte dem i Verk. Jeg kan derfor,
uden at skade mit Kiøn, gierne aabenbare dem.
Det første Middel var, at Fruentimret
vilde indskrænke Pragten, saa at det ikke blev
Mandfolkene alt for kostbart at gifte sig. Saa
snart dette skede, skulde i det mindste nogle af de
Mandfolk, som nu see efter Midler og Pragt
alene, agte Fruentimret for deres personlige Egen¬
skaber. Vore unge Mands=Personer skulde ikke
ødelegge sig saaledes ved de Bekostninger, som
de giøre for at behage Kiønnet, at de siden maatte
forlade deres Kierester, for at gifte sig med andre,
som kunde betale deres Gield. Saa mange
Mænd skulde ikke, af Frygt for at deres Jnd¬
komster ikke vare tilstrækkelige til at føde en Kone
