413
J veed, jeg læser selv gierne Pope og Addison;
Men den høie, den fine Smag, J forstaaer nok
hvad jeg mener, hvad, om den tog saaledes Over¬
haand iblant os, at enhver Landsbye=Præst talede
som Milton og Young? -
Det var farligt, sagde Adelsmanden; men
alvorlig, frygter J og virkelig derfor? Spørg
denne Mand, sagde han om Præsten, hvad han
mener; det forstaaer han bedre, end jeg. Om
det var saa let, svarede Præsten, at efterligne
disse Folk, saa nægter jeg ikke, at det jo var lige¬
saa uforsigtigt, at vilde bruge deres Stiil i en
geistlig Tale, som at vilde efterligne Høisangen,
eller sammensætte en Prædiken af de høieste
Sprog i Psalmerne og Propheterne; men ingen
af Delene er at befrygte. Denne Stiil er ikke
saa let at efterligne. Efterabes kan den vel, og
man kan giøre sig latterlig nok derved; men der¬
for behøver man ikke at misbruge saa store Møn¬
stre. En maadelig Prædikant, som er kommen
i nogen Credit, kan være nok dertil. Vi have
til en Tid havt Byen fuld af Mester Michaels
og siden af Mester Mortens Aber. Det samme
kan skee endnu, uden at man behøver at kiende
enten Young eller Milton.
Men, siden De give mig saa god Anled¬
ning, sagde Præsten, til at tale om en Ting, som
jeg ofte har tænkt paa, og hvortil De, M. H.
