414
kunde giøre meget, om De billiger mit Forslag,
vil jeg sige Dem, hvad jeg holder for den vig¬
tigste Nytte af Sprogets og Veltalenhedens
Dyrkelse.
De store Mesterstykker blive hos alle Na¬
tioner, i Talekonsten, ligesom i andre Videnska¬
ber, saa faa, at, om de end kunde misbruges,
er denne Misbrug dog ikke nær saa meget at he¬
frygte, som Vankundighed og Mangel af Vi¬
denskaberne selv. Vi behøve ikke at advare
Menneskene mod de Feil, som ingen, uden saa¬
danne Genier, som Leibnitz og Newion, kunne
begaae. Vi behøve ikke heller at advare vore
Prædikantere mod de Feil, som ere nogle faa af
de store Talere saa naturlige, at man endog kan
kiende deres Genie i deres Phantasier; men vi
behøve meget at advare dem, at de vogte sig for
de nedrige Ord og Talemaader, som forringe og
vanhelde de høie Ting, som de forestille; for den
Skiødesløshed i Stiil og Beviser, som giver til¬
kiende, at de ikke selv agte og føle de Sandheder,
som de tale; for det matte og tørre Foredrag,
som hverken hører til den sunde Fornufts eller
Hiertets Sprog; De behøve meget, siger jeg,
at man viser dem til saadanne Skrifter, som, om
de end ere for høie til at tiene dem til Mønstre,
dog kunne opvække dem af den Dorskhed, Lunken¬
hed og Skiødesløshed, som giør dem saa uskik¬
