415
kede til at opvække andre. Man maae ikke ind¬
vende, sagde han, at de Ting, som de foredrage,
ikke behøve saadan Hielp af den verdslige Velta¬
lenhed; thi hvorfor lærer man da Theologien,
som en Videnskab? Skulde den trænge til de
Aristoteliske Konst-Ord, og det skulde ikke være
nyttigt, at dens Lærere kiendte de naturlige Mid¬
ler, ved hvilke Forstanden overbevises og Hiertet
røres? Har Gud endog paa den Tid, da Aaben¬
baringen blev stadfæstet ved Vunderverk, udvalgt
saadanne Redskaber, som Moses, Aaron, Salo¬
mon og Paulus; har hans uendelige Viisdom,
endog i sin Almagts umiddelbare Virkninger, ikke
forsmaaet at bruge Naturens og Kønstens Ga¬
ver, som Midler til at opnaae de største Hensig¬
ter; skulde han da vel nu, efter at han endnu
mere har forøget disse Midler, ved lutter overna¬
turlige Virkninger udrydde al den Dorskhed af
vore Siele, som kommer endog af disse Midlers
Foragt? Det var besynderligt, om alle Viden¬
skaber, indtil den Hedenske Mythologie, vare
nødvendige i Theologien, og den Konst, at røre
Hiertet, var den eneste, som en Christen Lærer
ikke behøvede.
Da de store Verker i Talekonsten og Poe¬
sten hos alle Nationer have været rare, og maae
naturligviis endnu mere være det hos os, hvis
Sprog er indsluttet i saa snævre Grændser; Da
