417
man baade i Henseende til Tankerne og Stilen
beflitter sig paa at tale den sunde Fornufts, Skrif¬
tens og Hiertets Sprog. De største Feil, som
begaaes i Henseende til Tankerne og Materien,
ere, at man enten foredrager Tingene uden Be¬
viis, Tydelighed og Orden, og ved en myndig
eller klynkende Stemme, ved Trudseler og Be¬
breidelser søger at opfylde hvad der mangler i
Overbeviisning og Kraft, eller og at man tager
disse Beviis mere af en konstig og menneskelig
Theorie, af kritiske og historiske Undersøgninger,
end af Skriftens egne Ord, som gemeenlig for¬
klare sig selv ved lette og klare Beviis, som ere
fattelige for den sunde Fornuft, og grundede paa
Hiertets Følelser. J Henseende til Stilen be¬
gaaer man ofte den Feil, at vanhelde de ædleste
Ting med nedrige Lignelser, gemene Ord, grove
sandselige Begreb, pøbelagtige Talemaader, og
en Skiødesløshed i Maaden at udtrykke sig paa,
som var uanstændig, endog naar man talede med
et Menneske, for hvilket man burde have nogen
Ærbødighed, og som skader Religionen meget
paa en Tid, da Velanstændigheden saa nøie iagt¬
tages i alle borgerlige Forretninger. Vi troe
dog, at Religionen vilde tabe meget, om Geist¬
ligheden kom frem i revne Klæder; Vi troe, at
denne Stand, for Religionens Skyld, behøver
en udvortes Ære og Anseelse i Staten; Skulde
