418
da de Ord, i hvilke Sandhederne indklædes, og
den Maade, paa hvilken de foredrages, være mere
ligegyldig, end Geistlighedens Klæder, og de
udvortes Ceremonier i Gudstienesten?
Hvad Jndholdet og Materien selv angaaer,
lagde Præsten til, da holder jeg det for det Vig¬
tigste i en Prædiken, at man forbinder Evangelii
og Lovens Lærdomme paa den rette Maade; at
man viser den Overeenstemmelse imellem Tanker
og Handlinger, og den Fuldkommenhed i begge,
som Loven udkræver; at man aabenbarer For¬
dærvelsen af det menneskelige Hierte, og de urene
Hensigter, som blande sig i vore største Dyder,
saaledes, at man tillige kiender deres Utilstrække¬
lighed til at fortiene den Lyksalighed, som alene
bør være en Belønning af Lovens fuldkomne Op¬
fyldelse; at man lærer Forsoningens Nødvendig¬
hed, til at kunne trøste sig ved Guds Godhed og
Barmhiertighed paa saadan en Maade, som ikke
strider mod hans Viisdom, Sandhed og Hellig¬
hed: men at man foredrager alle disse Ting saa¬
ledes, at den Lærdom om Naaden ikke misbru¬
ges til at tilintetgiøre sust de samme Egenskaber
i Gud, som giøre Forsoningen nødvendig, jeg
mener hans Viisdom og hans Hellighed; at vi
ikke indbilde os en Troe uden Kundskab, og en
Retfærdiggiørelse af Troen uden den Helliggiørel¬
se, som er Troens Frugt og Kiendetegn.
