421
han om Dagen havde talt paa Rigsdagene, og
anført Krigshæren, øvede han sig i at skrive, og
bragte det saa vidt, at han blev den lærdeste
Mand i sin Tid. Han arbeidede selv paa en
Historie af sit Folk. Han indførte en nye Orden
i Regierings-Maaden, som siden blev til et Møn¬
ster for hele Europa, og som var den eneste, der
var beqvem til at regiere saa mange Folk, af ad¬
skillige Sæder og Love; Hincmar, Ærkebispen
af Rheims, har beskrevet den udførlig i et Skrift
om den Orden, som blev iagttaget ved det Kei¬
serlige Hof. Man seer deraf, hvor megen Uma¬
ge denne Store Keiser har gjort sig, for at blive
underrettet om Tilstanden af de længst bortlig¬
gende Provincer, at høre alle sine Undersaatters,
endog de Undertvungnes Klagemaal, og at un¬
dersøge nyttige Forslag. Han vidste at forene
Herskab og Frihed saa vel, at Gesandterne fra
Caliphen i Babylonien, beskrive Tilstanden af
Frankrig saaledes: At de havde seet et Folk af
Konger, som, endskiønt de med den fuldkomneste
Lydighed efterlevede deres Herres Befaling,
syntes dog, at være ligesaa frie som han. Det
blev for vidtløftig her at opregne alle de Fortie¬
nester af Lovene, Videnskaberne og Religionen,
som giøre denne Erobrer større end alle Seier¬
vindinger. Jeg lader mig nøie med at nævne
dem, som vise, at han regierede mere ved Op¬
