431
vi have kostet allermeest paa dem, er det uvist,
om de giøre nogen Lykke i Verden, og om vi
kunne vente os nogen Ære og Fornøielse af dem.
De store Byer ere saa fulde af onde Selskaber,
at de fleste blive forførte. -
Var min Ven bleven rørt over Bondens
Svar, saa blev denne ikke mindre forundret over
hans 2 - - Alt dette, svarede Bonden, frygte
vi ikke her. Min Kone giør al hendes HHuus¬
Gierning som sædvanligt, indtil den sidste Dag,
hun er allersundest, naar hun laver til Barsel,
hun staaer op den tredie, og i det seneste den
femte Dag. Barsel=Sengen koster os ikke me¬
get. Af Føde har Gud givet os saa megen
Velsignelse paa Landet, at vi ikke regne hvad vore
Børn spise saa længe, indtil de selv kunne for¬
tiene deres Brød. Af Klæder bruge vi ikke
meget, og det Uldent og Linnet, som slides her
i Huset, giør min Kone selv. Jeg lader mine
Børn gaae flittig i Skole, og holder dem saa
sterk til Arbeide, at de ikke faae Tid til at tænke
paa unyttige Ting, som kunde forvilde og for¬
føre dem, og jeg maae takke Gud, at de alle ere
lydige, flittige og skikkelige. De forstaae vel
intet af det, som man kalder Kiøbstæd=Noder;
men de ere dog ikke bange for at tale med Folk,
og jeg kan sende dem til Byen i hvad Ærende
jeg vil, uden at frygte for at de skulde lade sig
