155
Denne Samtale gav mig Anledning til
adskillige Betragtninger. Jblant alle de Straf¬
ser, tænkte jeg, som vi paadrage os selv ved at
søge en anden Lyksalighed, end den, som Natu¬
ren med saa gavmild en Haand tilbyder alle, er
ingen større end denne, at de naturlige Beløn¬
ninger selv blive os til Byrder, og at de Drifter
som Forsynet har indplantet i vore Siele, for
at giøre alle Pligterne behagelige og det hele Liv
yndigt, blive til Bødler, som med tusende Sor¬
ger pine dem, som for en forfængelig Ære
og nogle udvortes skinnende Fortrin opofre de
største Pligter tillige med Livets sande Fornøielse
og Roe.
Dersom de Mennesker, som endnu leve i
den Tilstand, hvis Lyksalighed man i de store
Stænder ikke kiender uden af den gamle Historie,
af nogle Poetiske Beskrivelser og af de Hyrde-
Stykker, som man undertiden opfører paa Skue¬
Pladsen; dersom disse Mennesker, siger jeg,
havde tillige med denne Bondes Formue saa me¬
gen sund Fornuft, som han, skulde deres Lyk¬
salighed endog i de ufornuftigste og forfængeligste
Menneskers Øine snart blive saa kiendelig, at
Misundelsen selv skulde forlade de Riges og
Mægtiges Palladser, for at bestorme Hyrdernes
Boeliger, til hvilke den synes at have forjaget al
den naturlige Kierligheds uskyldige Glæde.
