454
Denne stolte Fiende af Menneskets Lyk¬
salighed har alerede fundet vores Bonde værdig
til det Had, med hvilken den ellers kuns pleier
at forfølge de Store. Den begynder at ansee
den Forbedring i Bondestandens Vilkaar for saa
stor en Hinder i alle dens Hensigter, at en for¬
nuftig og velhavende Bonde er nu omstunder lige¬
saa usikker for dens Pile, som Lovgivere, Stats¬
mænd, Krigshelte og Vise.
Hvorledes, raaber den, skulde man tvinge
denne store Hob, dersom det blev dem tilladt at
beraabe sig paa Rettigheder, og at foreholde andre
deres Forbindelser? Hvad Ligevægt skulde der
blive imellem Stænderne, dersom det skulde være
Bonden ligesaavel som den Lærde tilladt at tæn¬
ke; dersom han havde Friheder ligesaavel som
Adelsmanden, og Eiendomme ligesaavel som
Borgeren? Er det ikke nok, at Selskabet har
fritaget ham fra de andre Stænders Bekymrin¬
ger, deres Forfængeligheder, deres Bekostnin¬
ger? Dersom man og tilstod ham Fornuft,
Eiendom og Frihed, skulde han blive lyksaligere
end alle de andre; han skulde blive lyksaligere
end den Lærde, fordi han besad sund Fornuft
uden Fordomme og Pedanterie, lyksaligere end
hans Herremand, fordi han kunde ikke misbruge
sine Frtheder til at ødelegge sig selv og andre,
og lytsaligere end Borgeren, fordi hans Eien¬
