430
met ved Overflødighed og Hvile, end ved Ar¬
beide og Afhold. Arbeidet kan sielden være saa
tungt, og Levnets-Midlerne saa ringe, at man
derfor, har Aarsag at ynke Menneskene, saa
længe de fra Barndommen af ikke have været
anderledes vante. Det er Vanen, og ikke Na¬
turen, som giør den Riges Overflødigheder til
Nødvendigheder, der for hans Mageligheds
Skyld sielden smage ham saa vel, som Brødet
den fattige Arbeider. Det er ikke over Sma¬
gen alene, men og over de fleste andre Følelser,
at Vanen har denne Magt. Den forkielede
Vellystige fryser i en foeret Klædning, han finder
ikke Hvile nok i en blød Seng og i en magelig
Lehne=Stoel, naar Arbeideren sveder i en tynd
Trøie, og sover roelig paa den haarde Jord.
Det kommer an paa Opdragelsen, at giøre Men¬
neskene de ringeste Vilkaar ligesaa behagelige som
den største Overflødighed. De, som ere vante
til lidet, kunne altid taale bedre Vilkaar; men
de, som ere vante til Overdaadighed og Mage¬
lighed, blive ulyksalige, naar de siden nødes til
større Afhold og Arbeidsomhed. Den Smag,
som vi i Barndommen faae paa Legemets Be¬
qvemmeligheder, giør os derfor sielden i nogen
Stand lyksaligere; men den kunde ofte giøre os
ulykkelige. Konster og Videnskaber derimod,
om de og efter vores Stand ikke ere saa nødven¬
