4139,
Jngen tænke, at jeg, for at hindre denne
skadelige Virkning af den liden Overflødighed,
som der endnu kan være blant Bønderne, ønske¬
de, at og den blev dem betaget. Jeg ønskede
tvertimod just af denne Aarsag, at deres Vilkaar
bleve forbedrede. Saa længe en Bonde ikke har
Frihed og sikkre Eiendomme; saa længe han ikke
er vis paa at beholde for sig og sine Efterkom¬
mere det, som han fortiener; har han intet af
Livet uden det daglige Brød, og den Magelig¬
hed, som er de Fattiges og Lades Trøst; den
Skilling, som han fortiener, gaaer ligesaa hastig
i Munden, som den kommer i Haanden, fordi
han frygter, at det er for andre og ikke for hans
Familie, at han sparer. Det eneste Gode, han
kan giøre sine Børn, er at føde dem vel, saa
længe han selv har noget at spise og drikke, og
af denne Aarsag elsker han dem ligesom Aben
elsker sine Unger. En Bonde derimod, som er
vis paa at beholde hvad han fortiener og sparer,
en Bonde, som tænker, og før at kunne tænke
fornuftig, maae han kunne giøre sig en Hensigt
i Tiden, han maae have en Sikkerhed for at
opnaae denne Hensigt; saadan en Bonde sparer
endog for sin egen Mund, for at kunde vedlige¬
holde sin Eiendom og giemme noget til sine
Børnz; han er arbeidsom, maadelig, ædrue, og
han opdrager sine Børn til det samme. Lad
