441
No. 96.
Fredagen, den 18 Decembr. 1761.
J¬
blant de utallige Forsøg, som Menneskene
have giort for at opdage Planternes og Dy¬
renes Egenskaber, og for at kiende de fineste
Dele af Menneskets Legeme, hvor faa ere der
da ikke, som lede os til en nøiere Kundskab om
det Væsen i os, som tænker? Historien, som i
Sæde=Læren burde giøre den samme Nytte, som
Erfaringerne i Natur=Læren, er sielden samlet
med den Jndsigt, som udkræves til at anstille
rigtige Erfaringer, og den indlader sig derfor
sielden i saadanne Forsøg, af hvilke vi kunde lære
at kiende Mennesket, og at bygge vores Theorie
paa sikre Grunde. Hvor faa Historier have vi
skrevne af Folk, som selv have været Philosopher,
Moralister, Lovkyndige og Statsmænd? De
Gamle troede, at ingen uden saadanne burde
skrive Historier. Vi derimod have i det mindste
været nær ved at troe, at Historien var et Ar¬
beide for dem, som ikke havde Genie til andet,
og at en god Hukommelse, forenet med Flid
