12
4¬
og Taalmodighed, var nok til at opfylde en
Historieskrivers Pligter. De fleste Dele af
Historien betragte en Mængde af Mennesker i
en vis udvortes Forbindelse, uden at undersøge
deres Handlinger videre; de kunne ikke heller.
Den Lærde Historie, Stats- og Kirke-Historien
betragter Menneskene saaledes, som de ere, naar
alle Siele=Kræfterne ved de udvortes Tings Jnd¬
flydelse have faaet en vis Bestemmelse; de be¬
tragte deres udvortes Handlinger, fra hvilke man
sielden kan slutte til det indvortes i en Tilstand,
da Ære, Fordeel og Frygt har lært Menneske¬
ne at skiule deres Tanker og Bevægelse under
forstilte Ord, Gebærder og Handlinger. J
Beskrivelsen af en Tilstand, hvori det Jndvor¬
tes og Naturlige i Mennesket er saa indviklet,
nedlader Historien sig sielden til at betragte en¬
kelte Personer; og, naar den undertiden giver
os saadanne Levnets-Beskrivelser, er det gemeen¬
lig Historien af de Store Acteurer, som have
spillet en usædvanlig Rulle i Verden, af hvilken
man lige saa lidt kan slutte til deres virkelige
Caracteer, som man kan kiende de Comiske Per¬
soner af deres Handlinger og Klædedragt paa
Skuepladsen. De fleste Levnets-Beskrivelser af
Store Mænd lære os ikke saa meget, hvad de
selv virkelig have været, og meget mindre hvad
