J¬
Menneskene virkelig ere, som hvorledes andre i
deres Tid have tænkt, og hvorledes et Menneske,
som i deres Omstændigheder vilde giøre Opsigt i
Verden, maatte tale og handle.
Der er kuns to Slags Historier, af
hvilke vi med Vished kunne lære at kiende det
indvortes og naturlige i Mennesket, og af disse
have vi faae eller ingen. Disse ere Historien
af Børn i den Alder, da Fornuften og Pas¬
sionerne begynde at udvikle sig, og Mennesket
er endog i denne Alder saa tilbøielig til at efter¬
ligne, at de, som af disse Erfaringer skulle
samle nogle Materialier til Menneskets Historie,
maatte meget tilig og nøie anstille deres For¬
søg. Til det andet Slags henhøre de Erfarin¬
ger, som et Menneske kan giøre ved at give agt
paa sig selv, og paa Aarsagerne og Virknin¬
gerne af de Forandringer, som ere foregaaede i
hans udvortes og indvortes Tulstand. Disse
Historier kunne, naar de vare optegnede med
Fornuft og Oprigtighed, give os et stort Lys
baade i Siele=Læren og i Forsynets Huushold¬
ning med Menneskene; Opdragelsen skulde i sær
ved disse Erfaringer bringes til en stor Fuldkom¬
menhed, og det er af den Aarsag fornemmeng,
at jeg ønskede, at saadanne Forsøg bleve al¬
mindeligere.
