440
han arbeidede alene paa sig selv, og paa den
Tid agtede jeg ham mere end nu, da han
blander sig i saa mange Ting, som ofte maae
skille ham ved den Fornøielse, som jeg fin¬
der i disse Betragtninger over mig selv. - -
Jeg har læst nogle af hans Blade med For¬
nøielse, men i andre kiender jeg ham ikke
igien. Saadanne Folk, som Morten Scri¬
bler, fortiene de vel, at man indrykkede de¬
res Levnets-Beskrivelse i et Verk, som skal
vise os Mennesket saaledes, som det er,
naar det ei indtages af herskende Fordomme
eller onde Vaner. Jeg læser derfor heller
de Ark, som handle om Bønderne, end
dem, som handle om de Lærde. Tilskue¬
ren maae troe, at han og kan omvende Folk,
som misbruge Videnskaberne selv til at qvæle
den sunde Fornuft; men hvor lidet kiender
han da selv til Mennesket? Erfarenhed skal
snart lære ham det, og jeg haaber da, at
han forlader Skuepladsen for at indskrænke
sig igien, som han siger, i den snævre Tænke¬
Kreds, i hvilken han levede for sig selv og
sine Venner."
Mere fik jeg ikke Tilladelse til at læse,
da min Ven kom ind i det samme; Denne
Bog, sagde han, bør være ligesaa stor en
