453
haver noget behov, efterdi han giver dem selv Liv
og Aande og alle Ting.
Dersom Menneskenes sande Lyksalighed be¬
sod deri, at de uden Grændser forøgede dette
Livs Beqvemmeligheder, og at de samlede Rig¬
dom og Overflødighed, kunde man have nogen
Anledning til at betragte Høitiderne som et
Skaar i vore timelige Fordele, endskiønt disse og
udkræve en Hvile. Men da de udvortes Be¬
qvemmeligheder kuns forøge vores Lyksalighed
under visse Jndskrænkninger; da de uden saa¬
danne fornuftige Jndskrænkninger kuns formere
vore Begierligheder og tilligemed samme vore
Bekymringer; da Sindet og de ædleste Kræfter
af Mennesket sielden derved forbedres; saa er
det og fornødemt, at Mennesket, som et fornuf¬
tigt Kreatur, unddrager nogen Tid fra de sand¬
selige Forretninger, for at dyrke Sielens høiere
Kræfter, og at det ikke nedgraver sig saaledes i
den Plet Jord, som det om faa Aar skal for¬
lade, at det glemmer ganske sit høiere Kald
og Bestemmelse.
Dersom Menneskene altid vare fornuftige
nok til at tænke i deres daglige Forretninger paa
denne Bestemmelse, som bør være Hensigten af
alle deres Foretagender, havde det ikke været saa
høit nødvendigt at udsætte visse Dage dertil, end¬
skiønt Skabelsens Historie viser, at Mennesket
