454
endog i den fuldkomneste Stand har behøvet saa¬
dan en Opvækkelse til bestemte Tider. Og hvor
meget mere fornøden er den da nu, nu da
nogle af Vellyst og Gierrighed nedgrave sig i
Verden; da andre af Trældom neppe have Tid
tilovers at tænke; da det tunge Aag, som For¬
fængelighedens Tieneste har lagt paa Adams
Børn, ofte berøver dem baade Sindets og Lege¬
mets fornødne Hvile; da Mængden, som opfø¬
des i Blindhed og henslider sin Tid i Trældom,
trænger saa høit til at opvækkes ved offentlige Forma¬
ninger; da de, som ere meest oplyste, behøve selv til
visse Tider saadanne Opvækkelser, og Verden træn¬
ger saa høit til gode Exempler, at de Store, de
Viise, bør holde det for deres høieste Pligt, ved
en offentlig Andagt at beviidne, at de paa en Tid,
den menneskelige Ære er stegen saa høit, endnu
ikke skamme sig ved at tilbede Gud.
Af alle disse Aarsager kunne vi let slutte, at
det er fornødent for Mennesket, at bestemme en
vis Tid til en legemlig Hvile, for at anvende den
paa Sindets Forbedring og den offentlige Guds¬
dyrkelse. Men hvilken Tid dertil skal bestem¬
mes, og hvorledes den skal anvendes, dette lader
sig ikke med saa fuldkommen en Vished afgiøre.
J den første Aabenbaring, som blev givet Men¬
neskene paa en Tid, da Kundskaben endnu var
for liden i Verden for at tillade den Frihed, som
