400
Høitid til at fastsætte den borgerlige Lighed, som
hele Historien viser at have været en uopløselig
Knude i alle andre Statsforfatninger.
Foruden denne Nytte havde Jubelaaret,
saavelsom Sabbaten, og en aandelig Hensigt.
Disse Høitider vare indstiftede for at erindre
Mennesket om den Hvile fra Skabningen, som
betegner vore Sieles evige Hvile. Saa er der
da, siger Apostelen, en Sabbats Hvile til Beste
for Guds Folk; thi hvo der er kommen ind til
hans Hvile, han har og hvilet af sine Giernin¬
ger, ligesom Gud har hvilet af sine. Gud hvi¬
ler aldrig saaledes, at han jo stedse virker, og i
denne uendelige Virksomhed bestaaer hans Evig¬
hed, hans Liv og hans Salighed; Men da han
havde bragt den første Chaos af Verden til den
Form, som var overeenstemmende med hans Hen¬
sigter, og i hvilken det var nok at opholde den,
ophørte han at skabe. Vore Siele komme her i
Livet til Virkelighed, det skrøbelige Legeme, som
omgiver dem, ligner den Chaos, af hvilken Gud
skabte Verden. J dette udvikles med stor Be¬
sværlighed de Sielekræfter, som have langt større
Formue, end den forgiengelige, Jordklump, der
omringer dem. Guds Viisdom har fundet den¬
ne Forbindelse tienlig til at sætte Tænkekraften i
den første Virksomhed; og naar dette Maal er
opfyldt, ere Legemerne selv vores udødelige Aand
