401
til Byrde; den sukker efter Opløsning og efter Be¬
frielse fra Forkrænkelighedens Tieneste. Dette
er Sielensevige Hvile, den hviler fra det forkræn¬
kelige Legems nedrige og møisommelige Arbei¬
der, men ikke fra sine egne Virkninger. Den
tænker og attraaer høiere Ting; den glæder sig
i større og bestandigere Fuldkommenheder; den
trænger ikke meere til de udvortes Redskaber, de
mørke Speil, igiennem hvilke den her seer Gud,
til de Midler, ved hvilke den her underholdes
og hvert Øieblik ligesom fødes og skabes paa
nye; den træder ind i en Tilstand, i hvilken
den behøver kuns at opholdes og bevares af
sin Skaber, for at giøre ved sine forherli¬
gede Kræfters Brug en evig Fremvext i Fuld¬
kommenhed.
Saa kierlige vare Guds Hensigter af de
Befalinger, som umiddelbar angik ham selv,
og som han gav Menneskene i den første Huus¬
holdning, da den udvortes Gudstieneste dog syn¬
tes at være saa fuld af Tvang og Jndskrænknin¬
ger. Med hvor meget større Andagt og Glæde
burde han da ikke dyrkes af Christne, af dem,
som han har forundt en langt større Frihed, en
Frihed, som ikke er givet dem for at være lunkne
og forsømmelige i deres Gudstieneste, nien for
at tilbede ham med en friere og villigere Aand,
som Skriften kalder den fornuftige Gudsdyrkelse.
