409
ge deres Forældre, og de, som ingen Fiender
havde, siger Tacitus, bleve undertrykte af de¬
res Venner. Embeder og Værdigheder, siger
den samme Historieskriver, vare Angiveres og
Forræderes Rov, Død eller Landflygtighed var
Dydens Belønning. Denne Beskrivelse er
ikke en Betragtning eller Dom over en eller
anden enkelt Tildragelse, men et kort Udtog af
den hele Historie, foredraget med Skribenter¬
nes egne Ord og grundet paa almindelige Kla¬
gemaal, som en Kiæde af de grueligste Hen¬
delser giver de Tiders Historieskrivere hvert Øie¬
blik Leilighed til at igientage.
Det eneste, som i denne Tilstand skulde
kunne bevare Menneskene for den almindelige
Fordærvelse, var en Philosophie, som, hvor
god en Sædelære den end havde, dog kiendte
saa lidt til Gud og Sielens Natur, at den
ikke kunde forsikre Dyden om nogen Belønning
efter Livet; og at ville i saadan en Tilstand be¬
vise Pligterne af Egennytte, af dette Livs For¬
deel alene, havde været et Bedragerie, som
maaskee kunde have gjort nogen Nytte i Barn¬
dommen, men som Menneskene let skulde have
indseet, saasnart de kom ud i Verden. Det
havde siden kuns tient til at giøre den hele
Sædelære foragtelig, og til at styrke Menne¬
