4. 12
System, som lærte, at de Udødelige Guders
Salighed bestod deri, at de ikke bekymrede
sig om Verden. Men var det Menneskelige
Kiøn, var Staten tient med en Lærdom, som,
i fald den var bleven efterlevet, ikke kunde
have anden Følge, end den, at de faa ærlige
Folk, som der endnu vare i Verden, forlode
alle vigtige Embeder, ligesom en Styrmand,
der i Havs=Nød springer i en Baad for at redde
sig selv, og forlader Skib og Folk paa en Tid,
da de allermeest behøve hans Hielp? Saaledes
tænkte de Beste af denne Sect, og anderledes
tillode deres Grund-Regler dem ikke at tænke
paa den Tid, i hvilken de levede; Den store
Hob misbrugte en Sædelære, som var grundet
paa egen Fornøielse, til at øve med Frekhed,
Overlæg og uden mindste Samvittigheds Nag
alle de Ugudeligheder, hvorved de kunde forskaffe
sig et yndigt og beqvemt Liv.
Stoikerne vidste ligesaa lidt, som Epi¬
kureerne, at forvisse Menneskene om nogen til¬
kommende Belønning, som kunde oprette det
Tab, som de giorde ved at øve Dyden her i
Livet. De begrebe, at man, uden at bedrage
Menneskene, ikke kunde betragte Dyden alene
som et Middel til at befordre de timelige For¬
dele. De saae tillige, hvad Staten og det
