413
Menneskelige Kiøn vilde tabe, dersom man ikke
opfandt en anden Grund til Sædelæren, som
kunde bevæge Menneskene til at udøve Pligter,
som paa den Tid i Verden udkrævede saa me¬
gen Opofrelse, og som just derfor paa den Tid
vare meest fornødne. De fandt ved Naturens
fornuftige Betragtning den nøieste Overeens¬
stemmelse i alle dens Dele til at befordre det
Heles Fuldkommenhed. Denne alle Tings
uforanderlige Grund=Lov sagde dem, at et Men¬
neske, som var saa ringe en Deel af Skabnin¬
gen, ikke burde handle ligesom Alting var til
for dets Skyld alene. Paa disse Grunde bygte
de det Store System, som lærte Menneskene
at øve Dyden for dens egen Skyld og uden
Hensigt til sig selv alene. Ved Dyden for¬
stode de Kierlighed til det Almindelige, og da
denne i saa fordærvet en Alder ikke alene sielden
blev belønnet, men og ofte var ulykkelig; da
de ikke vidste at forsikre Menneskene om nogen
Erstatning, som kunde tilfredsstille den natur¬
lige Kierlighed til sig selv; søgte de at under¬
trykke denne i sig selv uskyldige Passion, tillige
med alle de andre, som have deres Oprindelse
af den. De, lærte derfor, at det, som vi
tabte ved Dydens Øvelse, var ligegyldigt; at
Jntet af det, som foraarsagede os Vellyst og
