4
Forbigangne, og en haabefuld Udsigt i det Til¬
kommende.
Denne Evne, til at forbinde og sammenligne
de tre Dele af Tiden, som vore Siele have frem¬
for Dyrene, hvor meget misbruge vi den ikke til
at giøre os det fornuftige Liv mere ubehageligt end
det dyriske. Vi beklage, at Menneskene bekymre
sig saa meget om det Nærværende, at mange
derfor opofre et større og bestandigere Gode i Ti¬
den. Men er det ikke endnu mere forunderligt,
at just de samme Mennesker, som synes at sætte
saa stor Priis paa det Nærværende, i Giernin¬
gen allermindst vide at bruge det. Lad os spørge
alle dem, som ere misfornøiede og bekymrede, om
Aarsagen til deres Sorg er en Mangel, som de
virkelig føle i det Nærværende, og vi skulde befin¬
de, at den største Deel, naar vi handle oprigtig
maae tilstaae, at det enten er en behagelig Erin¬
dring af det Forbigangne, eller ligesaa ubehagelig
en Forestilling af det Tilkommende, som forspil¬
der den Glæde og Sinds Rolighed, hvortil de
ellers skulde finde megen Anledning i Nydelsen
ef det Nærværende. Om de og virkelig lide no¬
get, er det ikke saa meget den nærværende Lidelse
som Frygt for dens Vedvarenhed og Følger, der
foruroliger dem.
En ubehagelig Erindring af det Forbi¬
gangne fordriver ofte den største Glæde, som vi
