9
Videnskabernes Flor, og den grundige Læremaa¬
de, paa den Tid, da man endnu brugte Ferler i
Skolerne, og indviede de unge Studentere med
Salt og Viin. Officeren priser ligesaa meget
de Tider, da Dueller endnu vare tilladte; Naar
denne taler om de Klammerier, som han har havt
i sin Ungdom, og hiin om alle de Disputatser,
som han har holdt ved Akademiet, staaer Taarer¬
ne dem i Øinene, og intet, uden et Par Flasker
Viin, kan forsone dem igien med de fordervede
Tider, i hvilke de leve; Endskiønt Herremanden
og Kiøbmanden ikke just har megen stor Høiag¬
telse for disse Personers Jndsigt, er det dem dog
saa kiert at høre saadanne Klagemaal over Ti¬
derne, at de ofte bede dem til Bords, for at have
nogle, som kunde stadfæste alt, hvad de sige, til
de forbigangne Tiders Roes, og da maae alle andre
i Selskabet, som understaae sig at være fornøie¬
de med det Nærværende, frygte for, at blive enten
udfordrede eller bandsatte. Herremanden har
en gammel Kudsk, som, endskiønt han har væltet
sin Herre nogle Gange, dog er i stor Naade hos
ham, fordi han troer, at Verden bliver gammel,
og siger hver Vinter, at det aldrig har været saa
koldt i hans Ungdom.
Dersom uskiønsomme Betragtninger af det
Forbigangne ofte spilde vore Fornøielser i det
Nærværende, skeer det samme endnu oftere ved
