15
mig saadanne Tienester, som jeg ikke kan ansee for
egennyttige, har jeg troet, at jeg i det mindste
burde engang offentlig takke Dem derfor. Jeg
anseer Dem for min Ven, og vil derfor intet
skiule for Dem af mine Omstændigheder, end¬
skiønt jeg ved at beskrive dem saaledes, som de
virkelig ere, ikke kan giøre min Taksigelse vigtig,
da De selv vil befinde, at jeg er en Person, som
i Stedet for at kunne belønne Folkes Tienester,
virkelig behøver andres Medlidenhed. Alt hvad
man læser i Romaner om ulykkelige Prindser og
Prindsesser, som ere bortførte af Kiemper og
Vanskabninger, og fortryllede af Hexemestere og
Troldmænd, er intet mod de selsomme og ulykke¬
lige Hændelser, som have nedstødt mig fra den
høieste menneskelige Ære indtil den dybeste For¬
nedrelse, og den Helt, som skulde redde mig,
maatte derfor forene al den Klogskab og Dristig¬
hed, som Verden beundrer i alle vore vandrende
Riddere.
Jeg er en Datter af Minerva, og flettede
fordum de uforvisnelige Krandse, med hvilke
Gudinden kronede Lovgivere, Helte og Viise.
Det var mig som skrev Love for de første Dig¬
tere, og som kronede deres Tindinger med de sam¬
me Laurbærkrandse, som vare flettede til Heltene,
hvis Dyder de besang. Jeg lærte Kongerne at
elske Mennesker og agte deres Domme, og Fol¬
