21
Athenen og Rom talede jeg offentlig paa Torve¬
ne, men nu har jeg længe været overraabt af en
Pøbel, som trænger sig ind paa Skuepladsen, i
Skolerne og Selskober, ja ikke skaaner Kirkerne
selv. Naar jeg omsider er bleven tret af at være
et stumt Vidne til den Bulder, Klappen, Latter
eller Graad, hvormed man beundrer Ting, som
jeg anseer med Ligegyldighed eller Afskye, ind¬
slutter jeg mig i nogle smaa Forsamlinger, hvor
jeg undersøger de menneskelige Verker og Hand¬
linger efter de faa Mønstre, som den sunde Deel
af det menneskelige Kiøn til alle Tider har roest.
Der læser jeg Eders Blade, og for at være lige¬
saa oprigtig mod Eder, som J har været mod
mig, maae jeg sige, at endskiønt jeg sielden røres
af det, som Mængden laster eller roser, har jeg
dog fundet mange Ting deri, som fortiente at
dadles. J kunde ligesaa frit dadle mig igien.
Men vores Partie er paa begge Sider saa svagt,
at det er tienligst for os at slutte Fred. Naar
I derfor tale oftere om mig, saa glem ikke at
skille mig fra den Hob, som misbruger mit
Navn, og jeg skal igien giøre Eder den Tie¬
neste, at skiule de virkelige Feil, som mine
Venner finde i Eders Blade, og som til E¬
ders store Lykke endnu ikke merkes af dem,
der allermeest laste Eder. Skulde J ikke
allerede see dem selv, skal jeg sige Eder dem,
