22
naar J engang kommer i disse Selskaber, som
besøges undertiden af mig.
Publikum.
No. 102.
Fredagen den 8 Jan. 1762.
D¬
yrene besluttede engang i deres Forsamling,
at sende nogle til Byen for at lære Sæde¬
lighed af Menneskene. En af de skiønneste
Hunde blev udnævnt til dette Gesandskab.
Phylax, saaledes hedde denne Hund, havde af
Naturen saa net en Skabning, at Malerne toge
ham til Mønster, naar de vilde skildre Jagtgud¬
indens Følgeskab. Han løb raskere end Hinden,
og hans Lugt var skarpere end Griffens. Han
var troe, aarvaagen og dristig; den første af sine
Staldbrødre til at angribe, og den sidste til at
flye; Skrekkelig, naar Ære og Pligt kaldede
ham til Striden; men det sagtmodigste Dyr,
naar han ikke blev opirret, og naar han vilde be¬
hage, saa venlig som en Skiødehund. Med faa
Ord: Phylax besad saa mange Dyder, at ham
fattedes intet uden det, som Menneskene kalde
Politesse.
