28
Ved daglig Omgang og Øvelse glemte Phy¬
lax tilsidst alle sine forrige Vaner; han tog til i
Menneskelighed, og aflagde saa ganske alle sine
forrige Tilbøieligheder, og man fandt intet Hund¬
agtigt i hans hele Opførsel. En Egenskab alene
beholdt han, som ikke passede til den slebne Leve¬
maade, nemlig den Troskab, som er saa alminde¬
lig iblant Dyr af hans Art, og denne Egenskab
spildte hans Lykke. Han sov hos hans Frues
Kammerpige, og da en Mandsperson gik sagt
ind i Kammeret om Natten, paa en Tid da Phi
lax ventede ingen Besøgelse, sprang han op, gred
ham i Halsen, og giøede saa forskrekkelig, at hele
Huset kom i Oprør. Kammerpigen fik neppe
Tid til at skiule hendes Kiereste, førend Huusfol¬
kene kom ind. Hun foregav, at Phylax vilde
dræbe hende; Hendes Frue, som aldrig tilforn
havde hørt ham giøe, troede virkelig, at Hunden
var bleven gal, og at hans Videnskaber havde
forvirret hans Hierne. I det samme Øiebli
blev Phylax jaget paa Døren, og denne Hæn
delse kom ham selv saa ubegribelig for, at han be¬
sluttede før at lide alting, end at blive længer i e
Selskab af Kreature, hvor Troskab blev saa sle
belønnet.
Da han kom tilbage til Skoven, fandt har
den nøgne Philosoph paa fire Been indsluttet i et
Kreds af Dyr, som vare forfærdede over saa se¬
