5)
andre, som tage dem deres Embede let. Koldsin¬
dighed kan jeg for min Død ikke taale hos en
Embedsmand, som er sat for at skaffe hver Mand
Ret. Hos en Officeer er den endnu lastværdigere,
sagde Hr. von Menskenskræk. Hvorledes forret¬
ter da disse Folk deres Embede? sagde jeg en¬
gang til den Lærde; som Amtmanden i Fabelen,
svarede denne:
Hr. Doctor, fiel ihm drauf der Amtmann in das Wort,
Wozu soll diese Sanftmuth dienen?
Jhr, Richter, Schoppen, und so fort,
Hort zu! ich mill mein Amt vermalten:
Jhr Ochsen, die ihr alle seyd!
Euch Flegeln geb ich den Bescheid:
Jhr sollt den Herrn zu eurem Pfarrn behalten.
Sagts, wollt ihr, oder nicht? Denn jetzt sind wir
noch da.
Die Bauren lachelten. Ach ja, Hr. Amtmann, ja!
Saa vise Domme, sagde han videre, ere
Frugten af den Amts-Jver, som tillader disse go¬
de Folk neppe at spise eller sove. Jmidlertid ere
de dog beskæftigede, og meget mere beskæftigede
end den Feltherre, som sov roelig om Morgenen,
naar han Dagen tilforn havde gjort Planen fær¬
dig til et Slag.
Nogle Mennesker ere altid i Bevægelse,
sust fordi de have lidet eller intet at giøre, og for¬
