39
No. 104.
Fredagen den 15 Jan. 1762.
En Dag=Reise.
M¬
ed sidste Morgenrøde opstod jeg glad ved Tan¬
ken om den forestaaende Dagreise; styr¬
ket ved Hvile, helliget ved Bøn, og støttende mig
ved Flittigheds Stav, begav jeg mig strax paa
Veien; Jeg besteg modigen de steile Høie, og
Byerne, som jeg saae langt borte, syntes selv at
haste min ilende Fod i Møde.
J næste Dal mødte mig Ledighed, Lun¬
kenhed og Selskabliig; Ledighed, som slutter
af min Mine, at jeg er meget Egenkierlig, smig¬
rer først for min Letsindighed, roser mine ilende
Skrit, og da hun saae Glæden smile af mit Øie,
ved hendes hykkelske Tale, vover hun at spørge
om mit Navn. Jeg er saa uforsigtig at sige hen¬
de, det er Bøielig; og alt er hun vis paa Seie¬
ren. Under forføriske Lovtaler af egne Betragt¬
ninger (thi saa kalder hun Phantasier) leder hun
mig rundt om i Dalen; og Morgenen, den gyld¬
ne Morgen! da den utrættede Fod hurtigst burde
