41
og Skamfuldhed stod jeg stille; jeg giorde mig
selv de strengeste Bebreidelser, og var just i Be¬
greb med at hevne mig over mine Bedragere; da
min Skytsengel, der vel havde forladt mig, men
dog ei endnu aldeles overgivet mig, bød min For¬
nuft merke paa Underviisning, og i en straffen¬
de og øm Tone tiltalede mig saaledes:  Stort
er vel Taber, der flyder af din Forseelse,
dog at fortvivle af Mishaab, er dødengt;
Det er nu ikke længer Tid at dvæle, og
skamfuld Bebreidelse er ukun det forste
Skrit til Forbedring. Her bør du endnu
ikke blive staaende; den beste Fortrydelse
er, at oprette, hvad der er forsømt; Jgien¬
kiød Tiden, fordoble dine Skrit, søg saa¬
ledes at vinde de tabte Øieblikke tildage,
og viid, at dersom du vil undflye dine li¬
stige Fiender, maae du strax begive dig
paa Veien."" Jeg skyndte mig strax til at
ivertsætte Engelens Raad; forgieves søgte Le¬
dighed at overtale mig til længere Hvile; Del¬
srablig anvendte forgieves al sin Venlighed
paa at holde mig; endelig kom den dørske Lun¬
kenhed til, (thi hun følgede os stedse paa nogle
Skrit nær, og da hun hørte, jeg var uovertalelig,
ønskede hun mig til Lykke, og bad mig tøve et
Øieblik, at hun kunde omfavne mig til Afskeed;
Høflighed bevægede mig, skiønt ugierne, til at
