42
skienke hende endnu nogle af de Øieblik, som efter
Engelens Raad burde have været mig saa kost¬
bare, og hendes Omfavnelse havde den Virkning,
at jeg nu ikke meere kunde flytte de uvillige Fødder
af Stedet, saa megen Træghed havde Lun¬
kenheds giftige Aande allerede indblæst mig;
Afmagt og Dorskhed giorde alle mine Lemmer
stive, og mit af Søvnen betyngede Hoved heldede
sig ned, for at søge Hvile i Græsset. Mit Følge¬
skab benyttede sig af et for deres Hensigter saa
beqvemt Øieblik, og foresloge: At jeg førsi
burde udhvile mig, for at gaae siden des
lettere, nu brændte Solen alt for hedi
til at vandre; Denne Tid, sagde de, var
givet til at styrke Sind og Legeme ved
Forlystelse og Hvile, men ikke til at ud¬
malte dem ved trættende Arbeide; over¬
al, hvad der ei skede i Dag, tunde skee
Morgen." Jeg gad ikke engang veiet disse
alt for lette Grunde; glad ved at finde en Und¬
skylding, antog jeg dem ganske uprøvede.
Kom da, svarede jeg, og lad os sætte os
bag hine Buske, hvor det tredopbelte Echo
er, der sidde vi tillige i Stygge for So
len., Vi fatte os der, og et andet Selskab
samlede sig til os. Jvlant disse vare Dumhed,
Vittighed, Letsindighed, Stolthed og Leve¬
maade. Villighed kiendte jeg nøiest iblam
